Filmoptagelser i det Sydfynske 

I juli og august står Nordisk Film bag optagelser til filmen “Kapgang” der bliver filmet på Sydfyn. Instruktør er Niels Arden Oplev.  Han har haft sin største succes med filmen “Mænd, der hader kvinder”, men har mange andre store spillefilm på sin CV. “Portland”, “Fukssvansen”, “Drømmen”, “To verdener” og “Mænd der hader kvinder”. – Og afsnit af “Taxa”, “Rejseholdet” og “Ørnen”.

I filmatiseringen af Morten Kirkskovs anmelderroste debutroman, “Kapgang”, kan du bl.a. opleve Sidse Babett Knudsen og Anders W. Berthelsen. “Kapgang” får premiere i foråret 2014.

Om “Kapgang”

Kapgang foregår over et par uger i året 1976 og handler om den 14-årige Martin fra Sdr. Omme, der står over for at blive konfirmeret, men i stedet for kastes ud i en meget turbulent tid, da hans mor uventet dør af kræft. Nu må Martin, hans far og storebror indstille sig på en ny virkelighed – en virkelighed som både de og naboerne i den lille jyske provinsby håndterer på hver deres særegne måde.

For samtidig med at Martin er på vej ind i de voksnes rækker, er han blevet forelsket i Kristine og måske også lidt i sin bedste ven, Kim. Men hvordan forholder man sig lige til det, når ens far er ramt af sorg og vistnok opsøger byens lokale damefrisør efter mørkets frembrud, når nabokonen får tæsk af sin mand, københavnersnuden Rolf, og man oven i købet skal planlægge sin egen seksuelle debut og bordplanen til sin konfirmation?

arden

Anders W. Berthelsen og Sidse Babett Knudsen sammen med instruktør Niels Arden Oplev.

(Foto: Bjørn Bertheussen)

Kilde dfi.dk

 

“1864” er titlen på DR’s næste kæmpe tv-seriesatsning og inden længe starter optagelserne på Fyn. Instruktør Ole Bornedal kalder tv-serien for en ménage à trois. Rollelisten tæller op til 130 skuespillere og over 6.000 statister. Selvom DR’s nye dramasatsning tager udgangspunkt i en af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder, Slaget ved Dybbøl i 1864, så er den spædet op med masser af sex og eksplosioner.

Den store dramasatsning, “1864″, bliver sendt i efteråret 2014.

Om 1864:

Trekantsdrama på Sydfyn

Brødrene Peter og Laust vokser op på Sydfyn i midten af 1800-tallet i et Danmark, der har vundet den 1. Slesvigske Krig. Og så er der Inge, den smukke og kloge proprietærdatter. Begge brødre bliver smaskforelsket i hende. Brødrene tager til Dybbøl for at kæmpe i den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig. En krig Danmark som bekendt tabte i 1864. Inge tager efterfølgende af sted for at fortælle dem noget.

Historien om de tre unge bliver fundet 150 år senere af den 17-årige Claudia i år 2014. Inge har heldigvis skrevet sin historie ned i en dagbog, som den anarkistiske Claudia finder på et gods, hvor hun arbejder for en gammelsur aristokratisk baron. Claudias storebror er død i krigen i Afghanistan, og der drages altså i tv-serien en parallel mellem de slesvigske krige i 1800-tallet og den danske krigsdeltagelse i dag.

1864

Kilde navisen.dk


De seneste otte år er der indspillet knap 50 spillefilm på Sydfyn

En af de seneste er “Far til fire – til søs”, som blev optaget i området omkring Svendborg og i Svendborgsund.

Nu har I mulighed for at tage på en filmrejse i den smukke sydfynske natur og gense nogle af de steder og kulisser, hvor bl.a. Far til fire, Hævnen, Adams Æbler og De grønne Slagtere er optaget.

Aktiviteter for Filmturister på Sydfyn.

  • Location spotting  – Tag på location-spotting med GPS i det Sydfynske og find mange af de steder, hvor kendte danske film er optaget . Planlæg din tur og læs mere om de enkelte locations på filmturist.dk eller download App’en Film Tourist med oversigt og beskrivelser af de mange forskellige filmlocations.

FIND ALT OM LOCATION SPOTTING HER

  • Guidede ture til filmlocations – Deltag i en guidet tur, som går til flere af de locations, man vil kunne genkende fra film som ”Hævnen”, ”De grønne slagtere”, ”Marie”, ”Far til fire til søs” og ”Adams æbler”.  Sted: Ymerbrønden på Torvet i Faaborg. Hvornår: lørdag den 14. september fra kl. 9.30 – 12.00. Pris: kr. 150,00 pr. person. Billetter: Køb billetter på Faaborg Turistbureau,  Torvet 19, Faaborg. Tlf. 63 75 94 44

 

 

Skal du med ud og vandre?Vandretræf i det Sydfynske

Kom med på en weekend med masser af fysisk aktivitet i noget af Danmarks smukkeste natur.

Aktiv cykelferieFamilie, landevej eller skov?

Tag på cykelferie på Sydfyn - Tæt på byen, midt i naturen!

JulefrokostBestil NU

Har I styr på årets familie -eller firmajulefrokost? Ellers er vi gerne behjælpelige med dette!